Adfærdsproblemer hos hund

 


"Mange adfærdsproblemer kan løses og jo tidligere de bliver behandlet desto hurtigere bliver de løst"


usikker hund, vender blikket væk, lægger ørerne ned
Hej, nu vil jeg gerne snakke Det er ikke fordi jeg keder mig,
jeg kan bare ikke lide det
Hov nu blev jeg nysgerring, er det godbidder der er dér?


Hvad er normal adfærd?


Hundens normale adfærd kan godt være generende for os som ejere: hunden hopper op af os, spiser afføring, graver i haven, urinmarkerer, gør af ting, løber efter cyklerne etc.
 
Anden adfærd bruger hundene til at vise os at de er utrygge eller har smerter: hunden hyler, gør, udviser aggression, laver stereotyp adfærd, ødelægger ting etc.
 
Vores hunde skal tilpasse sig vores levevis der ligger meget fjernt fra deres natur.
De får opfyldt deres basale behov for vand, mad, ly og varme, men deres behov for oplevelser og udfordringer er begrænset af de muligheder som vi giver dem.
Det er vores fornemste opgave som dyreejere at give vores dyr de bedst mulige betingelser at leve under.
 
Som dyrlæger oplever vi ofte at problemerne er blevet for store og at ejer ønsker at få dyret aflivet. Det kan være den bedste løsning for dyret i nogle tilfælde, men mange gange kunne problemerne være undgået hvis ejer havde henvendt sig med sit problem tidligere.
 
 
 

Forebyggelse af adfærdsproblemer hos hund


Hvis du planlægger at anskaffe dig en hvalp eller lige har fået en hvalp har du alletiders mulighed for at forebygge adfærdsproblemer.
 
Det kan ikke understreges nok at det er de første 2 måneder hvor du har hvalpen at du har størst mulighed for at præge den (på både godt og ondt!)
  • Vælg en race der passer til dine og din families behov og muligheder for aktivering. Brug tid på at afsøge markedet.
  • Fald ikke for medlidenhedskøb af en forskræmt hvalp hos useriøse avlere, sandsynligheden for at den bliver en god familiehund er ikke stor. Køb en hvalp fra et sted hvor forældrene er tillidsfulde og hvor hvalpen er blevet socialiseret ordentligt.
  • Gå til hvalpetræning med din hvalp, lær den basal lydighedstræning så den kan vide hvad der forventes af den.
  • Væn din hvalp til trafik, børn, andre dyr, cykler, dyrlæger!, og larm, etc fra starten af.
  • Lad være med at give hunden opmærksomhed/løfte den op hvis den bliver bange.
  • Væn din hvalp til at blive berørt overalt på kroppen, specielt ører, tænder og poter-
  • Brug kun positiv træning, slå aldrig din hund, råb ikke af den.
  • Væn hvalpen til at være alene fra dag 1. Øg længden af dit fravær med få minutter af gangen så den ikke føler sig utryg.
  • Lær dine børn at omgåes hunden på en hensigtsmæssig måde!

Hvalpe er lige så forskellige som voksne hunde. Nogle hvalpe finder det nemt at tilpasse sig nye situationer, andre bliver utrygge og nervøse. Søg hjælp hos os eller en god hundetræner hvis du er i tvivl om noget. Lad ikke problemerne udvikle sig.
 
 

Hvad er socialisering?


Socialisering er at tilvænne hunden til de situationer, personer, andre dyr vi gerne vil have at dyret skal acceptere fremover. Det er videnskabeligt bevist at det bedste tidspunkt at socialisere hunde er fra de er ca. 6 til ca. 14 uger, her accepterer de bedst nye ting. Det er altså også vigtigt at avleren har gjort et stykke arbejde med hensyn til socialisering af hvalpene.
 
Hvad er positiv træning? Positiv træning er når man belønner den rigtige adfærd (med ros eller godbidder) og hvor man IKKE straffer hunden hvis den gør noget galt men istedet viser den hvad man gerne vil have den til at gøre. Det er "gulerod uden pisk". "Pisk" er også at sige nej til hunden hele tiden.
 
Det er et meget vigtigt udgangspunkt når man får en lille hvalp der skal lære at begå sig. Den laver ikke ulykker fordi den vil være dum men fordi den ikke ved bedre. Din hund skal være tryg ved dig og stole på dig, så får du den nemmest til at samarbejde med dig.
 

På dyrlægeforeningens hjemmeside http://www.hej-hund.dk/ er der gode råd til træning af både hund og børn!

Se også Dansk Kennel Klubs hjemmeside for gode råd:http://www.dkk.dk/side.asp?ID=2460

 

Gå til vores Facebook side

Jerslev Dyreklinik

Nøragervej 3, 9740 Jerslev J

Hverdage 8-16


 

Tidsbestilling klinik

Tlf. 98 83 10 10

info@jerslevdyreklinik.dk

obs nyt TELEFONNUMMER 
HEST OG KVÆG:
9899 8066
Print
Til forside