Behandling og priser

"Vi ønsker trygge og tilfredse kunder og at yde en service der er faglig og etisk korrekt"

På Jerslev Dyreklinik har vi rutine i og mange års erfaring med diagnosticering og behandling af de fleste kirugiske og medicinske sygdomme.

Vi er meget bevidste om at være gode til det vi kan, så vi laver ikke behandlinger eller operationer som vi ikke er uddannede til eller rutinerede i. 
Kurser og efteruddannelse prioriteres højt, da vi gør vores bedste for os at behandle vores patienter på et velfunderet fagligt grundlag.

Der findes flere og flere muligheder for at stille diagnoser og behandle sygdomme hos vores kæledyr. 

Det er vigtigt at få stillet de rigtige diagnoser for at kunne behandle dit kæledyr optimalt.

Ofte kan indsendelse af prøver og behandling med medicin blive dyrt og vi prøver altid at forberede dig som ejer på hvilket prisleje vi forventer.

Hvis dit dyr har særlige behov for behandling, har vi samarbejde med specialiserede dyrlæger i øjenlidelser, ortopædkirugi og hjertelidelser, som vi kan henvise til. Derved sikrer vi, at dit dyr får den bedst mulige behandling. 


Vi har kunder fra det meste af Nordjylland. 


Langt de fleste er kommet til os på anbefaling fra andre tilfredse kunder.
Det er den bedste kvalitetssikring vi kan få! 


Priser


"At tage sit dyr til dyrlæge bør være en tillidssag!"
 
På Jerslev Dyreklinik har vi som de fleste andre dyrlæger faste priser på f.eks almindelig konsultation, vaccination, sterilisation og kastration af hund og kat. 
Vi ønsker at give dig den bedst mulige information om hvad vi kan tilbyde og du bedes derfor kontakte os telefonisk hvis du ønsker et prisoverslag.  


Sygeforsikring


Vi oplever af og til at en behandling overstiger hvad man som ejer har mulighed for at betale. 
Vi opfordrer derfor til, at du som kæledyrsejer, tegner en sygeforsikring for dit dyr, der kan dække en del af de udgifter du kan få i tilfælde af akut sygdom.
 
Vær opmærksom på, at den lovpligtige ansvarsforsikring ikke dækker sygdom hos dit dyr men udelukkende dækker skader som dit dyr forvolder.

Hvis du vil tegne en sygeforsikring er der forhold du skal være ekstra opmærksom på:
  • Er der specielle undtagelser for din hunds race?
  • Er forsikringen livsvarig? vigtigt da man ofte ikke kan tegne nye forsikringer på ældre dyr!
  • Dækker forsikringen pr. diagnose eller pr. behandlingsperiode? - vigtigt hvis dit dyr fejler flere ting samtidigt, hvilket ofte er tilfældet.
Du kan læse mere om forsikringer på disse sider:
https://www.dyrekassen.dk/DK.aspx
http://www.agria.dk/
https://www.garfors.dk/forsikring/privatforsikringer/familiens-dyreforsikring/

Tal med dit forsikringsselskab eller spørg os hvis du er usikker på  hvilken forsikring der er aktuel for dit dyr .

Vi er økonomisk uafhængige af forsikringsselskaberne og anbefaler derfor ikke nogen frem for andre.




 

 

Gå til vores Facebook side

Jerslev Dyreklinik

Nøragervej 3, 9740 Jerslev J

Hverdage 8-16


 

Tidsbestilling klinik

Tlf. 98 83 10 10

info@jerslevdyreklinik.dk

obs nyt TELEFONNUMMER 
HEST OG KVÆG:
9899 8066
Print
Til forside