Patienter i klinikken



Her kan du møde nogle af vores patienter i klinikken.

Der er både sjove og sørgelige historier imellem for sådan er livet jo med vores dyr. 



Killing forgiftet af loppemidlet Bayvantic



Lillemis er en sød og meget aktiv lille killing på 6 måneder.
Hun bor hos en familie, der er rigtig glade for hende og som har sørget for
hende siden hun var ca 3 uger gammel, hvor hun havde mistet sin mor.
 

Lillemis havde fået lopper så skuffen med loppemidler blev åbnet og Lillemis´s ejer fandt en pipette og gav hende den på huden i nakken, ligesom hun plejer.

 

Da det blev aften blev Lillemis lukket ud, ligesom hun plejer, men næste morgen blev hun fundet udenfor huset. Vi fandt ud af at loppemidlet som ejer havde givet hende var Bayvantic som indeholder midlet Permethrin som er giftigt for katte

 

Da hun blev bragt ind på klinikken var hun i livsfare: Afkølet, dehydreret og med konstante kramper. Lillemis blev indlagt. Hun fik varme, væske, glucose, ilt og krampestillende medicin men responderede ikke ret godt på behandlingen.

 

Der findes ikke nogen decideret modgift imod Permethrin. Så vi kunne ikke gøre så meget andet end at vente og behandle og overvåge Lillemis. Vi havde vasket resten af loppemidlet af hende, så hun ikke skulle få det i munden igen hvis hun begyndte at slikke sig.

 

Først efter 18 timers indllæggelse aftog kramperne men Lillemis reagerede ikke ret meget på berøring og tale, hun lå bare helt stille. Hun havde haft krampetrækninger i mange timer og vi var nødt til at give hende rigtig megen medicin mod epilepsi for at få stabiliseret hende så vi var bange for, at hun ikke ville komme sig.

 

Hun var med dyrlægen hjemme om natten, og først om morgenen begyndte hun at vise tegn på at hun var på vej i bedring.

 

Permethrin er et nervelammende middel.

 
Indholdsstoffet Permethrin binder sig til nervecellernes overflade og påvirker nervernes evne til at videresende signaler. Insekter er meget følsomme overfor midlet så de dør meget hurtigt.
 

Katte bliver oftest forgiftet, når de slikker sig på pelsen hvor loppemidlet er givet. I løbet af 2-24 timer efter får de tegn på permethrinforgiftning som er:

  • Katten udviser øget følsomhed overfor lyd og lys.
  • Er slinger og kan blive helt ude af stand til at gå.
  • Den kaster op og vil ikke æde.
  • Katten kan få muskelsitringer og i værste fald kramper som i Lillemis´s tilfælde.

 

Lillemis er ikke den eneste kat vi har haft inde med forgiftning af Bayvantic. I det forgangne år har vi haft 3, den ene af kattene klarede den ikke. Kattene kan også blive forgiftede, hvis de slikker en hund, der er behandlet med midlet, så husk det hvis du har både hund og kat i husholdningen!

 

Lillemis var heldig!Hun kom hjem til sine ejere igen da hun efter godt 30 timers indlæggelse og intensiv overvågning begyndte at tage føde til sig. Men der gik 3 hele døgn inden hun blev sig selv igen.

 

Hun har tilsyneladende ingen mén, men hun var heldig, at ejer nåede at finde hende og at hun blev bragt til dyrlæge, ellers ville hun højst sandsynligvis ikke have overlevet.

 

Producenten af midlet har gjort hvad de skulle, for at advare mod brug af midlet til katte. Det står på yderpakningen.

 

SÅ HUSK!

At læse og gemme yderpakninger og indlægssedler på medicin, loppekure og alt hvad du bader og behandler dine dyr med. Selvom midler kan købes i håndkøb kan de stadig være giftige!

 

 


 


Balder er en heldig hund!



Balder 14 dage efter operationen
Sådan så såret ud
Og her var pinden som lå inde i Balder!
Syet sammen igen med dræn i såret.


 

Balder er en 4 år gammel labrador der har overlevet stivkrampe!

 

Mennesker og heste bliver rutinemæssigt vaccineret mod stivkrampe der i værste tilfælde kan betyde døden, da sygdommen i slutfasen udvikler lammelser i synke- og tyggemuskulaturen så man ikke kan spise og i brystmuskulaturen så man ikke kan trække vejret.

 

Stivkrampe kan opstå, ved infektion i et dybt stiksår, hvor jordbakterien Clostridum Tetani udskiller toxiner (giftstoffer). Toxinerne spredes til hjernen, hvor de påvirker de nerver, der styrer muskulaturen. Spredningen kan ske allerede 5-10 dage efter infektionen. Clostridiumbakterien kan slås ihjel med almindelig penicillin, men toxinerne bliver ved med, at påvirke muskulaturen i op til 3 uger efter, at infektionen er væk.

 

I Balders tilfælde skyldtes stivkrampeinfektionen et sår i lysken, der var opstået fordi han var løbet ind i en gren. Ejeren kontaktede os fordi såret blev ved at væske og Balder var holdt op med at spise. Da vi så ham første gang kunne han næsten ikke bøje sine ben og åbne sin mund hvilket er de klassiske tegn på en stivkrampeinfektion.

 

Vi satte ham i intensivt behandling med muskelafslappende medicin, antibiotika og antitoxin. Hans ejer skulle fodre ham forsigtigt med vand og flydende mad da han ikke kunne tygge. Derudover skulle Balder ligge blødt og i ro.

 

Balder begyndte heldigvis at komme sig hurtigt og efter 4 uger var han rask nok til at vi kunne bedøve ham og se nærmere på såret der stadig væskede.


Vi var noget overraskede, da vi kunne fjerne en pind på 16,8 cm fra såret! Pinden havde kilet sig op langs ryggen men havde ikke lavet nogen form for skade på bughule, ryg eller muskler.

 
Ejer har oplyst os at Balder havde været lige så aktiv som han plejede efter at han var kommet til skade, så pinden har åbenbart ikke generet ham synderligt!

Gå til vores Facebook side

Jerslev Dyreklinik

Nøragervej 3, 9740 Jerslev J

Hverdage 8-16


 

Tidsbestilling klinik

Tlf. 98 83 10 10

info@jerslevdyreklinik.dk

obs nyt TELEFONNUMMER 
HEST OG KVÆG:
9899 8066
Print
Til forside